SOUL POWER RELEASE

Soul Power Release, er en healings energi, som hjælper Sjælen på plads og støtter dig i at bære Sjælen.

Vi mennesker kommer med et grundmateriale, som indebærer en mentalitet, et følelsesvæsen og et temperament. Ud fra de helt grundlæggende aspekter, lægger Sjælen sig ind, og danner kontakten til os i fostertilstanden.

Sjælen bruger sin kompetence så godt den kan. Vi kan være svære at arbejde med. Vi er kantede og markante og energimasserne og emotionerne er kraftfulde, i forhold til Sjælen, så det at komme ind og påvirke, og samarbejde med os, kan være virkelig svært for en sjæl.

Vi udvikler os hver eneste dag. I princippet går der ikke en eneste dag, uden der er bevægelse. Nogle gange frem, nogle gange tilbage, men altid overordnet fremad. Udad og indad, alt efter hvilken vision, alt efter hvilken balance, hvilket udgangspunkt vi kigger fra.

Når vi udvikler os, får Sjælen forskellige udfordringer i forhold til samarbejdet med os som menneskevæsenet. Det, som Soul Power Release gør, er i princippet at aflæse vores tilstand, udviklingstrin, kompetencer og akilleshæl og bruge den aflæsning til at give Sjælen en hjælpende hånd, en stille healing, som hjælper den på plads til optimalt at kunne samarbejde.